• Forside

  • Slægtsforskning

  • Slægtsbilleder

  • Slægtsbygninger

  • Golfbilleder

  • Jagtbilleder

  • Aktuel nyt

  • Links

  • Andet

Nordvej 10, Sandby, 4520 Svinninge (matr.nr. 7 A Sandby)

Min oldefar Morten Hansen Jensen fik Fjordgård i fæste fra C. Treschow, Frydendal fra november 1886 og blev samtidig gift med min oldemor Karen Nielsen. Se kopi af den originale genpart af Fæstebrevet.

Godt et år efter køber han gården af samme ved skøde af 6. december 1887 (lyst 8. december 1887).

Gården lå lidt syd for Lammefjorden, som på det tidspunkt var under inddæmning og tørlægning.
Dette projekt var færdiggjort i begyndelsen af 1900 tallet og tilføjede området ca. 6.000 ha landbrugsjord. De fleste har sikkert hørt om Lammefjordskartofler og Lammefjordsgulerødder.

Denne inddæmning gav naturligvis også en øget mulighed for gode driftsmæssige resultater for bønderne på Sandby egnen, hvilket min oldefar også udnyttede.

Morten Hansen Jensen og Karen Nielsen fik 5 børn, nemlig min morfar Kristen Alfred Jensen, Anna Andrea Jensen, Aksel Jensen, Jens August Jensen og Alma Margrethe Jensen. De 3 sønner blev alle gårdmænd i sognet og de 2 døtre blev gift med gårdmænd i Sandby og således kom de alle godt videre i livet.

Udover landbruget var oldefar også aktiv i det lokale liv i Sandby, bl.a. som medlem af den første bestyrelse for Sandby Forsamlingshus

Oldemor dør i februar 1915.

Udbygningerne på Fjordgård brænder i 1920 og i oktober samme år køber oldefar Marke Mølle og han sælger så Fjordgård ved skøde af 13. juni 1921 til Ole Andreas Petersen.

Forsidebilledet viser gården før udbygningerne brædte i 1920.

Øvrige billeder af Fjordgård, Nordvej 10, Sandby


Billed fra år 1936 - 1938 - Kgl. Luftfoto


Billed fra år 1947 - Kgl. Luftfoto


Billed fra år 1957 - Kgl. Luftfoto

Poul Henning Rasmussen • Karen Blixens Vej 40 • DK-7430 Ikast • Mobil: 23 70 14 22 • E.mail: phr@ph-rasmussen.dk
Sidst opdateret 08.12.2023